Skip to main content

EU-strategien for unge

EU har udviklet en EU-strategi for unge og ønsker, at de engagerer sig og bliver aktive borgere i demokratiet og samfundet. Med EU's ungdomsdialog ønsker vi, at de unge fortæller os, hvad der er vigtigt for dem.

Ungdomsarbejde

Hvad er ungdomsarbejde?

Ungdomsarbejde er betegnelsen for en lang række aktiviteter og hjælpemidler, som skal give unge vigtige personlige og erhvervsmæssige færdigheder. Ungdomsarbejderes rolle er at give unge de rette værktøjer, så de kan blive aktive medlemmer af samfundet og indgå i beslutningstagning.

Ungdomsarbejde omfatter en bred palet af aktiviteter af social, kulturel, miljømæssig og/eller politisk karakter. Ungdomsarbejde udføres af, med og for unge.

Ungdomsarbejdere kan være betalte eller frivillige, og deres arbejde er baseret på ikkeformel og uformel læring med fokus på unge og frivillig deltagelse.

 

Hvordan støtter EU ungdomsarbejde? 

EU's rolle er at støtte udviklingen af ungdomsarbejde ved at sætte fokus på ungdomsarbejde og innovation af høj kvalitet.

EU og dets medlemslande støtter ungdomsarbejde ved at indføre et retsgrundlag for anerkendelse og fremme af aktiviteter, og ved at tildele midler, der skal bidrage til deres projekter. Den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde er den grundlæggende og godkendte ramme for støtte til ungdomsarbejde i Europa.

Der indhentes vidensdeling og evidens gennem EU's og Europarådets ungdomspartnerskab. Youth Wiki er en onlinebaseret platform, hvor der indsamles oplysninger om situationen vedrørende ungdomsarbejde i 34 europæiske lande.

EU-programmer såsom Erasmus+-programmet "Mobilitetsprojekter for ungdomsarbejdere" støtter ungdomsarbejdernes erhvervsmæssige udvikling. Netværket SALTO Training & Cooperation har udarbejdet den europæiske uddannelsesstrategi for ungdomsarbejde, som er en strategiramme for udvikling af uddannelse og erhvervsuddannelse for ungdomsarbejdere, der indgår i Erasmus+-programmet og programmerne under Det Europæiske Solidaritetskorps.

EU støtter samarbejdspartnerskaber blandt organisationer samt oprettelse af fælles tværnationale projekter for ungdomsorganisationer. Erasmus+-tiltaget "Europas Ungdom Sammen" modtager ansøgninger fra ungdomsnetværk, som fokuserer på at støtte gennemførelsen af den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde.

 

Hvem er vores partnere inden for ungdomsarbejde?

Europarådet er Europa-Kommissionens vigtigste partner i relation til ungdomspolitik og ungdomsarbejde. EU's og Europarådets ungdomspartnerskab styrker samarbejdet mellem Europa-Kommissionen og Europarådet om forskning, politik og praksis på ungdomsområdet og overvåger gennemførelsen af begge institutioners strategier for unge. Det fremmer synergier inden for deltagelse, social inklusion og kvaliteten af ungdomsarbejde ved at støtte gennemførelsen af den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde og planlægge fremtidige initiativer.

Alliance of Youth Workers Associations (AYWA) er det europæiske netværk, der omfatter nationale foreninger for ungdomsarbejdere og udbydere af ungdomsarbejde. AYWA fremmer anerkendelse, erhvervsmæssig udvikling og kvalitetsstandarder for ungdomsarbejde på tværs af Europa og uden for Europa.

 

Flagskibsarrangementer

 

Tidligere arrangementer

 


Find out more

Relaterede dokumenter

Relaterede links

OSZAR »